Anita Viola Nielsen

Maleriet er fra ånd og hånd, direkte til beskuer, med spor af den følsomhed og den indsigt, det er gjort med – en stadig uovertruffen kilde til at skildre det åndlige og sanselige liv.

Jeg maler tingene, stederne og historierne, der binder os sammen. Jeg registrerer og nedfælder på mit lærred dét som jeg gerne vil formidle, det ordløse, det følsomme. Mine billeder er sindbilleder. Vi er alene i livet. Jeg maler mig selv som min skygge. Det illustrerer en sindstilstand, hvor jeg føler mig gennemsigtig og sårbar.

Der er ikke mange mennesker på mine billeder. Det er mere stederne og stedets ånd, jeg skildrer, men dermed også mennesker. Det er metafysikken og det gådefulde.