Anker Mortensen bryder med det temperamentsfulde, ekspressionistiske farvemaleri, der har karakteriseret færøsk landskabsmaleri i en årrække.

I hans enkle, asketiske kompositioner indskrænker motivet sig til fx at være hav og himmel, adskilt af en ubrudt horisont, eller lange rolige vandrette linier i udramatiske, melankolske landskaber, befriede for alle markante træk og enhver illusionisme.

I pastose farvestrøg eller penselhvirvler bliver den uhyre afmålte farveskala stoflig og intens.